Lavt selvværd
De fleste mennesker kender følelsen af utilstrækkelighed. Nogle mærker den i bestemte sammenhænge, mens andre lever med en nærmest konstant usikkerhed på, om de er gode nok. Lavt selvværd handler ikke om, at der er noget i vejen med dig, men om hvad du forventer af dig selv, og hvordan du forholder dig til, tænker og føler om dig selv.
Hvad er lavt selvværd?
Lavt selvværd er en grundlæggende følelse af ikke at være værdifuld i sig selv. Mange med lavt selvværd oplever, at de:
- Har mange negative tanker om sig selv
- Konstant sammenligner sig med andre
- Føler sig forkerte eller betydningsløse
- Er i tvivl om, hvem de egentlig er, men alligevel sikre på, at de i hvert fald ikke er gode nok
- Har svært ved at sætte grænser eller tage imod ros
Hvorfor får man lavt selvværd?
Ofte stammer lavt selvværd fra tidlige erfaringer, hvor man har måtte tilpasse sig for at høre til eller blive mødt. Sommetider har lavt selvværd rod i bestemte begivenheder eller livsperioder. Det kan f.eks. udvikle sig, hvis du har:
- Oplevet mobning
- Er blevet bedømt, kritiseret eller har følt dig overset
- Følt at du skulle tilpasse dig for at blive accepteret
- Oplevet utryghed, uforudsigelighed eller manglende følelsesmæssig støtte
- Manglet kærlighed og anerkendelse for bare at være dig
Hvordan kan terapi hjælpe?
I terapien kan vi bl.a. arbejde med at:
- Forstå, hvor de selvkritiske mønstre stammer fra
- Lære at rumme dig selv med større venlighed og selvomsorg
- Mærke og italesætte dine grænser og behov
- Øve dig i at være dig – uden at skulle præstere
Få hjælp til at arbejde med dit selvværd
Jeg taler med mange mennesker, der er plaget af lavt selvværd og ønsker at få det anderledes med sig selv. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at starte et samtaleforløb.

